Love og regler

§ 1.1

Klubben´s navn:
Nakskov Bowling Klub
Stiftet 13 April 1997

§ 1.2

Klubben´s hjemsted:
Lolland Kommune

§ 1.3

Klubben´s farver:
Sort og Blå

§ 1.4

Klubben´s formål:
Klubben´s formål er at oplære og dygtiggøre sine medlemmer seriøst og samvittighedsfuldt i bowlingsporten og deltage i de af SBwU og DBwF planlagte turneringer i det omfang medlemstallet tillader.

§ 2.1

Klubben er tilsluttet SBwU (Sjællands Bowling Union) under DBwF (Dansk bowling forbund) , der internationalt er tilsluttet DIF (Dansk Idræts Forbund), og internationalt FIQ (Federation Internationalt des Quilleurs), og NB (Nordisk Bowlingforbund).

§ 3.1

Klubben´s anliggender varetages af bestyrelsen. Bestyrelsen vælges på den årlige generelforsamling. Bestyrelsen består af 7 medlemmer. Endvidere vælges 1 suppleant til bestyrelsen, 1 revisor og 1 revisorsuppleant.

§ 3.2

Medlemmer til bestyrelsen vælges for en periode på 2 år.
3 medlemmer er på valg i ulige år og 4 medlemmer er på valg i lige år.

§ 3.3

Valg af Formand og Kasserer.
Formand vælges på generalforsamlingen i lige år.
Kasseren vælges på generalforsamlingen i ulige år.

§ 4.1

Klubben optager medlemmer der på forhånd har tilkendegivet at de vil holde klubbens love og regler efterretteligt.

§ 4.2

Ved indmeldelse betales 1 måneds depositum

§ 5.1

Kontingenten fastsættes af generalforsamlingen i henhold til de med klubben´s drift forbundne udgifter.

§ 5.2

Kontingentet skal være indbetalt inden den første træningsdag i måneden, dog senest den  5.

§5.3

Er kontingentet ikke rettidigt indbetalt,  fortaber restanten alle klubmæssige rettigheder, medmindre aftale med klubbens kasserer er opnået.

§ 5.4

Såfremt klubben rammes af væsentlige fald i indtægterne eller væsentlige uforudsete udgifter, kan bestyrelsen ændre kontingentet fra førstkommende forfaldsdato, med 3 måneders varsel.

§ 6.1

Der er ingen licenspligt ; men ønsker man ikke at forny licensen frameldes den skriftligt til Kasserer senest d. 31.oktober.Licensspillere betaler licens efter påkrav fra Kasserer.

§ 7.1

Klubben optager passive medlemmer, disse betaler en nedsat kontingent.

§ 7.2

Som passiv medlem kan enhver optages med ret til at deltage i  klubben´s trivsel.

§ 7.3

Passiv medlemmer, er medlemmer, der kan deltage i den normale træning mod betaling, hvis der er plads ; men kun deltage i kamp hvis de har licenskort og når aktive medlemmer har meldt forfald. Kampreglen vedr. aktive medlemmers forfald gælder ikke for det eksisterende ” lukkede hold”.

§ 7.4

Den korteste periode for et passivt medlemskab er 3 md. og varsles skriftligt til Kasserer med 2 mdr. til den 1. i en måned. Eneste undtagelse for varslet er sygdom.

§ 7.5

Klubben optager også medlemmer, som ikke ønsker at dyrke bowlingsporten aktivt; men som vil arbejde organisatorisk ( Bestyrelse div. udvalg træner m.m.). Disse medlemmer betaler 50,- kr. pr. år i kontingent.

§ 8.1

Regnskabsåret løber fra 1. Januar til 31. December.

§ 8.2

Alle indbetalinger sker på girokort eller til Kasserer,der indfører dette i klubben´s kassebog.Beløb på klubben´s konto kan kun hæves af Kasserer (eller bestyrelsesmedlemmer med førstenævntes underskrift ).

§ 9.1

Bestyrelsen´s forretningsorden

§ 9.2

Formanden er ansvarlig for den daglige ledelse af klubben, indkalder til møder, når det skønnes nødvendigt, og repræsenterer klubben udadtil.

§ 9.3

Kasserer er ansvarlig for opkrævninger af kontingent licens og lignende. Kasserer fører kartotek over klubbens medlemmer.

§ 9.4

Kasserer sørger for baneleje, licens og lignende bliver rettidigt betalt.

§ 9.5

Sekretæren er ansvarlig for at der føres protokol over samtlige møder.

§ 9.6

Sekretæren udsender meddelelser, samt indkalder til møder.

§ 9.7

Sekretæren er Kasserer behjælpelig med licensansøgninger.

§ 9.8

Suppleanten er arbejdende og indtræder med stemmeret, når et bestyrelsesmedlem melder forfald.

§10.1

Bestyrelsen kan til enhver tid nedsætte udvalg til at varetage specielle opgaver.

§ 11.1

Generalforsamlingen er klubbens øverste myndighed ,og kun DEN kan give og ændre love.

§ 11.2

Generalforsamlingen afholdes inden udgangen af Februar og indkaldes med mindst 14 dage´s varsel.

§ 11.3

Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset det fremmødte antal medlemmer.

§ 11.4

Dagsorden på generalforsamlingen skal indeholde følgende punkter.

  1. Valg af dirigent
  2. Bestyrelsens beretning
  3. Regnskab og budget
  4. Indkomne forslag
  5. Valg af bestyrelse ifølge § 3
  6. Eventuelt

§ 11,5

Indkomne forslag skal være formanden i hænde 8 dage før generalforsamlingen.

§ 12.1

Stemmeret ved generalforsamlingen har følgende:

Alle aktive medlemmer
Børn kan være repræsenteret ved deres forældre
Passive medlemmer der har været med i en periode på mindst 2 år.

§ 13.1

Bestyrelsen´s forslag og forslag til lovændring skal udsendes sammen med indkaldelsen til generelforsamlingen.

§ 14.1

Afgørelser på generalforsamlingen træffes ved simpelt stemme-flertal, undtagen ved lovændringer, hvortil der kræves mindst 2/3 af de fremmødte stemmer. Dirigenten bestemmer afstemningsmåden , men afstemningen skal være skriftlig, såfremt mindst 1/3 af medlemmerne ønsker dette. Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være formanden i  hænde  senest 8 dage før.

§ 14.2

Ekstraordinær generalforsamling kan  indkaldes af bestyrelsen, eller når 1/3 af medlemmerne begære og motiverer det, og det skal ske med mindst 14 dage´s varsel og motiveret dagsorden.

§ 14.3

Den ekstraordinære generalforsamling er beslutningsdygtig uanset det fremmødte antal medlemmer, og med simpelt stemmeflertal.

§ 14.4

Er generalforsamlingen begæret af medlemmerne, skal bestyrelsen lade den afholde senest 21 dage efter begæringen.

§ 15.1

Udmeldelse kan kun ske  ved skriftlig henvendelse til klubben´s kasserer og med 2 måneders varsel, eller efter skriftlig aftale med bestyrelsen.

§ 15.2

Eksklusion, kan komme på tale hvis et medlem er kommet i kontingent restance for 2 måneder eller mere. Bestyrelsen kan med mindst 8 dage´s varsel ( skriftlig )  ekskludere vedkommende. Ingen  der er udelukket på grund af kontingentrestance, kan optages på ny som medlem af klubben, før vedkommende har betalt sin gæld til klubben. I øvrigt kan bestyrelsen ekskludere et medlem, når særlige forhold giver anledning hertil. Bestyrelsen beslutning herom kræver dog mindst 2/3 af bestyrelsen har stemt for eksklusion. Vedkommende medlem, skal inden bestyrelsen træffer sin afgørelse have mulighed for at fremføre sit forsvar og kan kræve spørgsmålet afgjort på første kommende generalforsamling. I alle tilfælde, hvor en eksklusion skal behandles på en generalforsamling, har vedkommende medlem krav på at få meddeles herom senest 3 døgn før generalforsamlingens afholdes, ligesom vedkommende har adgang til denne med ret at forsvare sig. Spørgsmålet om eksklusion skal optages som et særskilt punkt på dagsordenen.

Generalforsamlingen´s beslutning om eksklusion kræver en majoritet på mindst 2/3 af de afgivne stemmer. Et medlem, der er ekskluderet i henhold til generalforsamlingsbeslutning, der kræver sammen majoritet som foreskrevet til beslutning om eksklusion.

§ 15.3

Klubben´s opløsning kan kun ske ved 2 på hinandenfølgende generalforsamlinger og kun når 3/4 af de fremmødte medlemmer stemmer for.

§15.4

Hvad klubben i tilfælde af opløsning måtte eje, skal realiseres og det heraf indkommende beløb, med hvad der forefindes i rede penge, skal gå til bowlingsporten´s fremme og bestemmes af den dertil siddende bestyrelse.

§ 16.1

I tilfælde hvor disse love måtte være utilstrækkelige er bestyrelsen bemyndiget til, over for generalforsamlingen, at træffe de nødvendige  beslutninger.

—————————————-

Vedtaget på stiftende generalforsamling den 13 /  4 – 97 med virkning

fra 1 / 5- 97.

Ændret / revideret d.01 / 03-99. Og  d.19 / 03 – 03 samt d. 01 / 03 – 04

Ændret / revideret d. 25-02-08.

—————————————-

Kontingent pr. måned

Ungdom under 18: Kr. 110,-

Ungdom  18-23 år: Kr. 160, -

Senior over  23 år: Kr. 220, -

Pensionister: Kr. 200,-

Passiv: Kr. 25,-

Juni og Juli er kontingentfri pga. ferie.